Det er ikke ofte jeg jeg skriver noget meget personligt på bloggen, men nu kommer der lidt inderst indefra.
Bloggen har ligget øde i næsten et halvt år, og det er bestemt mod min gode vilje. Intentionerne og ideerne har været mange, men overskuddet og handlekraften har manglet...
For en personlighed som jeg der er drevet af kreativitet har det været ekstremt hård ikke at kunne finde overskuddet til hækle, strikke, sidde bag min elskede symaskine.
I små perioder har jeg fundet overskuddet frem, og har fået lavet lidt, men ikke fået taget billeder eller skrevet om det. For jer der følger med på Instagram, har i set lidt mere, der er den smule overskud og kreativitet jeg har kunne finde frem blevet vist.
Grunden til alt dette, er at i november fik vi den besked vi alle frygter, manden min fik konstateret kræft. Derefter skulle vi igennem det tunge og meget sløve danske sundhedssystem, før han langt om længe blev opereret i januar, operationen gik galt, så der måtte blodtransfusion og langt ophold på Riget til, knuden var ondartet, dog i tidligt stadie. Så de sidste mange måneder har været fyldt med op og nedture.
Nu begynder det endelig at lysne, kræften er væk, diagnosen er helbredt, kreativiteten vender stille tilbage og sommeren venter forude, og den vil bestemt blive nydt som aldrig før.
Lysten og overskuddet til bloggen vender også tilbage så jeg håber i stadig har lyst til at følge med på trods af det lange fravær..