lørdag den 30. juli 2011

Armbånd med knapperne fra min barndom.....

Så blev der hæklet lidt flere af armbåndene, denne gang med knapperne, som min mor fandt frem fra gemmerne i går, der er så mange skønne farver, mange af dem er bare meget store.

Nogen der har ideer hvad de skal bruges til ?

På nogle af armbåndene har jeg denne gang syet stof på, som Mette gør på sine fantastiske suttesnore. Nu er jeg i gang med at hækle nogle hårbånd, og lidt andre ting, mon ikke nogle af de store knapper kan bruges til det...

En lille hyggetur med familien blev det til i formiddags, hvor der da også kom lidt småting med hjem fra Søstrene Grene, bl.a. lidt papir og en af de små dåser som Karen skrev om den anden dag. skønne ting.

Husk min Give Away tryk dig ind lige her







 

Husk min Give Away....

Så er det ved at været sidste chance til min Give Away fra Uldgalleriet. Et Hanne Falkenberg strikkekit i Rosa.





- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 29. juli 2011

Minder fra min barndom.....

I går aftes da jeg sad og legede med nogle af mine bomuldsrester og en hæklenål, fløj mine tanker tilbage til min barndom, og min mors arbejdsværelse. Noget af det jeg husker bedst derfra var de høje slanke sylteglas med knapper i alverdens farver, former og størrelser. Jeg elskede at lege med dem, hælde dem ud på gulvet og sortere dem i farver og så tilbage i glassene.

Det første jeg gjorde da jeg vågnede i morges, var at ringe til min mor og høre om de stadig eksisterede, og ja det gjorde de, i en pose godt gemt af vejen. Jeg hentede dem fluks, og er nu igang med at sortere, juhu... Tænk alle de flotte hæklede armbånd jeg kan lave, underligt jeg ikke har tænkt på dem før når jeg har lavet de hæklede armbånd.

Denne gang tror jeg også jeg vil prøve at lave et par på samme måde som Mette laver sine suttesnore, med det påsyede stof, de er så flotte. Glæder mig til at komme igang med knapperne, garnet og hæklenålen igen her til aften når Storm er blevet puttet.

Hele familien var lige en tur i Helsinge til formiddag, og det blev da til en lille tur ind forbi Uldgalleriet. Netop fordi jeg i går fik gang i bomuldstesterne, blev jeg enig med mig selv om at jeg da måtte have en Clover hæklenål str 3, samt lidt nye farver til samlingen af bomuldsgarner.






torsdag den 28. juli 2011

Se hvad posten kom med.....

Så ankom den skønne suttesnor med smølfer, som Mette har været så venlig at lave til Storm. Jeg elsker den, skønne farver og Storm godkendte den med det samme. Kig ind på Mettes skønne blog (www.kirkesjov.blogspot.com), og se alle de fantastiske ting kun finder tid til at kreere, hun har masser af skønne ting til salg.





- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 27. juli 2011

Så blev der syltet....

Så er der blevet syltet til den helt store guldmedalje, tror jeg har fået syltet alt der er at sylte i både min og naboernes haver. Det er skønt med alle de glas i gemmerne, man så kan finde frem når vi når mørkere stunder, og så smager de jo skønt. Det første syltetøj er allerede givet til værtindegaver, og der er blevet prøvesmagt her i huset, både manden og Storm har godkendt.
Nu mangler de sidste glas bare at få etiketter og lidt pynt, og det hører jo til det sjove.

Sylter I og hvad har I syltet?







tirsdag den 26. juli 2011

Afslapning, Sverige og hæklerier.....

Så er der dømt ferie og afslapning. I går tog vi en tur til Sverige for at besøge farfar og bedstemor, her er vi nu et par dage. Det er så dejlig afslappende og uforpligtende. Formiddagen gik med en dejlig gåtur, skøn men ikke så lang, da Storm jo gerne selv ville gå. Nu ligger han og sover til middag, så der bliver tid til at slappe af i udestuen med hæklenålen og en kop kaffe. Jeg har også fået taget lidt billeder af den smukke udsigt der er lige uden for vinduerne.




mandag den 25. juli 2011

Giraffen....

Denne giraf har jeg haft liggende klippet og klar til at sy alt for længe, den anden dag fik jeg den så endelig syet og stoppet, og sent i går aftes blev den syet sammen. Syntes selv resultatet blev rigtig godt, nu skal der lige laves en til Storm, men hvad farve skal den dog være.

Her til morgen fik Lasse så lige en pludselig indskydelse, vi skal da til Sverige og besøge svigerfar. Juhu, elsker at være i Sverige, håber jeg støder på nogle gode loppis. Storms sager blev pakket og selvfølgelig en kurv med lidt garn og nogle hæklenåle, så nu må vi få at se hvad jeg får hæklet.

Husk min Falkenberg strikkekit Give Away i samarbejde med Uldgalleriet, klik ind og vær med.






søndag den 24. juli 2011

Uldgalleriet og ny Give Away............

Nu vil jeg vise jer lidt billeder fra en af mine absolutte ynglingsbutikker, og ja det er selvfølgelig en garnbutik. Uldgalleriet som ligger i Helsinge, er ejet af Gitte, som har haft denne skønne butik i næsten 20 år. Det startede som en lille hyggelig gårdbutik, som senere flyttede til Helsinge hvor den ligger i dag. Det er en butik fyldt med garn, bøger, tilbehør, tøj og meget mere i suveræn kvalitet. Elsker de mange reoler med farvestrålende garn, hyggelige sætterkasser med farvestrålende og naturknapper, samt alle de strikkede og hæklede ting der er rundt om i butikken, hvor man kan finde inspiration.

Gitte holder strikkecafe hver 2. lørdag, og det er bestemt et besøg værd, her kan man finde inspiration og få kyndig vejledning. Tag et kig ind på http://www.uldgalleriet.dk/ og se de mange spændende ting, samt lidt mere om strikkecafeen.

Da jeg var inde og tage lidt billeder til dette indlæg, fortalte jeg om min Give Away, og de mange andre Give Aways der er her i blogland, og det ville Gitte meget gerne bidrage til.
Gitte har valgt at donere et super strikkekit fra Hanne Falkenberg, det er en af de smukkeste slåomtrøjer jeg har set, og jeg bliver da helt misundelig. Håber i vil lege med igen.

Tag et kig på Gittes hjemmeside og se meget mere fra Hanne Falkenberg og mange andre spændende ting.

Reglerne er følgende:

1 lod: Skriv en kommentar
2 lodder: Bliv også fast læser
3 lodder: Bliv fast læser og link til min giveaway med mit billede på din egen blog

Vinderen trækkes d. 1. august, håber i endnu engang har lyst at lege med.

Dette er trøjen i det skønne strikkekit som Gitte har udlovet til vinderen.

Strikkekittet som Gitte har doneret er i denne skønne farve.
Strikkekittet til Give Away.

Her ses et billede fra butikken, og et udvalg af Hanne Falkenberg modeller og strikkekit.

Lidt garn og strikkebøger.

Her er Gittes seneste projekt.

Og et nærbillede.

Lidt af mine favoritfarver og garner.

Mere skønt garn.

Et udvalg af de strikkede sjaler.

Skønne hæklepinde fra Clover, som er meget skånsomme for håndleddene, de er prisen værd.


Skønne sutsko, er selv den lykkelige ejer af et par, elsker dem.

Og disse ønsker Storm sig helt sikkert til jul.

Hygge fra strikkecafeen.

Knapper, og der er mange flere.

Butikken set udefra.

Lidt mere set udefra.