fredag den 29. juli 2011

Minder fra min barndom.....

I går aftes da jeg sad og legede med nogle af mine bomuldsrester og en hæklenål, fløj mine tanker tilbage til min barndom, og min mors arbejdsværelse. Noget af det jeg husker bedst derfra var de høje slanke sylteglas med knapper i alverdens farver, former og størrelser. Jeg elskede at lege med dem, hælde dem ud på gulvet og sortere dem i farver og så tilbage i glassene.

Det første jeg gjorde da jeg vågnede i morges, var at ringe til min mor og høre om de stadig eksisterede, og ja det gjorde de, i en pose godt gemt af vejen. Jeg hentede dem fluks, og er nu igang med at sortere, juhu... Tænk alle de flotte hæklede armbånd jeg kan lave, underligt jeg ikke har tænkt på dem før når jeg har lavet de hæklede armbånd.

Denne gang tror jeg også jeg vil prøve at lave et par på samme måde som Mette laver sine suttesnore, med det påsyede stof, de er så flotte. Glæder mig til at komme igang med knapperne, garnet og hæklenålen igen her til aften når Storm er blevet puttet.

Hele familien var lige en tur i Helsinge til formiddag, og det blev da til en lille tur ind forbi Uldgalleriet. Netop fordi jeg i går fik gang i bomuldstesterne, blev jeg enig med mig selv om at jeg da måtte have en Clover hæklenål str 3, samt lidt nye farver til samlingen af bomuldsgarner.






3 kommentarer:

  1. Jeg tænker også på min mormors gamle knappe samling, der var et yndet stykke legetøj :)Det bliver spændende hvad du få fremstillet, af de fine knapper :)

    SvarSlet
  2. ihh det kan da være jeg skal forbi og købe en clover hæklenål også!:)

    SvarSlet
  3. Elisa: skal nok vise frem i morgen:-). Marie: hun har de fedeste sæt af nr 4,5,6 tror jeg, i pink/grøn, dem ønsker jeg mig:-)

    SvarSlet